Jeg har fundet ud af at kreativitet lever af sorg, stress, tårer og vrede. Aldrig i mit liv har jeg været mere kreativ som da jeg lige var gået fra Uffie, og min turbulente affære med E stod på. Det væltede ud med sange, blog indlæg og mere eller mindre gode ideer. Men nu hvor jeg er flyttet og har stoppet mit forhold til E er min kreativitet næsten væk. Den er i hvert fald skrumpet ind og har forlagt sig et sted mellem pandekagerne, pige-pladderen og plateau-skoene. Jeg har i hærdigt prøvet at finde den frem, men med en virusinficeret computer, og derfor et musikprogram der ikke virker, er det forfærdeligt svært. Den kommer heller ikke når man kalder.. Jeg har prøvet.
Selvom mit liv er ganske fejlfrit, altså lige bortset fra delelejligheden vi kun kan bo i, i et år, manglen på en mand, for mange cigaretter, lidt for få kroner på kontoen og...
..Måske er det ikke så fejlfrit alligevel. For jeg savner faktisk en mand. Ikke på den desperate måde, og ikke som i at jeg vil have en kæreste. Bare som i, at det ville være rart at der kom en mand forbi engang imellem og opvartede mig. Jeg ser mænd over det hele i øjeblikket. Tiltrækkende mænd. Og de ser også mig. Det er muligvis forårets skyld og derfor hopper jeg ikke på den. Nej, jeg venter og ser tiden an. Det ville simpelthen være for dumt at have en kæreste når man skal starte på ny uddannelse. Der vrimler det jo med unge mænd, og kan lige så godt tjekke udvalget der inden jeg hopper på noget som helst. Jeg er ikke typen man narrer forår!!
På den anden side ville en ulykkelig forelskelse måske pynte. Kunne godt bruge inspiration til en ny sang eller tre, og er faktisk også ved at være træt af at skrive forholdvist ligegyldige blog indlæg. Så måske jeg bare skulle kaste mig ud i det? Altså blive forårs forelsket.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar