Og så levede de... til de døde!

Det er ikke let at være en tilfreds single kvinde. Hvis det ikke er problemer med for mange bejlere er der problemer med manglen på samme. Jeg prøver virkelig at kæmpe imod og være lykkelig alligevel, men jeg kan få så usandsynligt ondt af mig selv når jeg sidder alene i min sofa for 3. dag i træk og ikke har været på date én eneste gang de sidste 2 måneder. Jeg prøver at overbevise mig selv om at jeg ikke har brug for mænd, nærhed eller sex, men helt ærligt.. hvem prøver jeg at narre? Jeg lader som om at mænd jeg er tiltrukket af er "blah" når mine veninder spørger. Jeg prøver bevidst at undgå fysisk kontakt, i mit forsøg på at overbevise mig selv om at man sagtens kan leve uden. Jeg foregiver at jeg får kvalme når Anna og T skal på date, men kun fordi jeg prøver at skubbe mit ønske om det samme væk.

Det er faktisk virkelig egoistisk. Jeg burde lade være med at gemme mig bag spydige bemærkninger og lade være med at bilde mig selv og andre ind at kærlighed er overvuderet. For selvfølgelig skal jeg være glad på Annas og T´s vegne, og selvfølgelig burde jeg ikke omtale folk, som jeg egentlig er tiltrukket af, som "lidt for stylede" bare fordi jeg ikke vil afsløre at jeg måske er interesseret, og jeg burde slet ikke ikke bebrejde min veninde, der er kærlighedshungrende som en i helvede, noget som helst. Nej, jeg burde faktisk opføre mig ordentligt! Lade være med at skubbe min usikkerhed og mit savn over på andre og bare gennemleve det. For når man først tillader sig selv at føle, så er det sjældent så slemt som man havde frygtet.

Nu jeg er igang, så undskyld til alle jer jeg har trådt over tæerne. Og jeg synes ikke at ham fyren er helt uinteressant, holder mig bare tilbage fordi min kærlighedshungrende veninde "så" ham først, og fordi jeg ikke kender ham overhovedet (og måske også fordi det er Annas bror!). Og selvfølgelig kan jeg godt forstå min veninde når hun hopper på alt der interesserer sig for hende, i håb om at han er den eneste ene. For hvem ønsker sig ikke at være en del af en fabelagtig kærlighedseventyr der ender med "Og så levede de lykkeligt til deres dages ende"? ..Altså lige bortset fra mig? Ok, måske er jeg ikke helt kurreret, men det gør vel heller ikke noget at jeg har nogle få spydige bemærkninger i ærmet i tilfælde af at nogen virkelig har fortjent dem?