Den 28-årige vs. Dørmanden

Hvorfor er det at man siger ja når man oftest mener nej?

Det er voldsomt grænseoverskridende for mig, at sidde en halv meter fra en date og kaste mad ind i hovedet. Jeg havde lovet mig selv at foreslå ALT andet end en spise-date med den 28-årige! Og hvad gør jeg? Han foreslår at han vil lave mad til mig, og jeg siger ja og smiler større end nogensinde. Hvorfor kan jeg ikke bare sige nej?!

På trods af spise-delen glæder jeg mig. Når jeg ikke har set den 28-årige et par dage, blive jeg bange for at følelsen i maven er ren indbildning og ønsketænkning. Men når jeg så ser ham ved jeg at den er god nok. Det hele er bare anderledes end det plejer. Jeg plejer at blive smask forelsket med det samme, men denne gang kommer det snigende. Jeg plejer at have lyst til at rive tøjet af den anden så snart vi er alene, men denne gang har jeg virkelig lyst til at lære ham at kende. 

Jeg tror måske bare ikke at jeg er helt klar til det følelses mylder det er at være forelsket, og derfor bliver der kun lukket små mængder følelser ind ad gangen. Dørmanden gør jo bare sit job! ..Men måske jeg skulle fortælle ham at den 28-årige er skrevet på listen i døren?

Den gule førertrøje

Man skal altid lade mænd tro at de er i førertrøjen, også selvom de absolut ikke er det. Den 28-årige (det navn bliver dumt når han fylder 29) fik mit nummer i lørdags. Og da han, efter næsten en uge, stadig ikke have kontaktet mig, valgte jeg at kontakte ham på facebook. Han sendte derefter den sødeste sms og fortalte at han havde haft lyst til at invitere mig ud lige siden sidst, men at han havde været bange for at blive for nærgående. Men fordi jeg tog kontakten turde han godt at tage næste skridt, så nu skal vi drikke kaffe på tirsdag!

Det er have en hund når man er single, er lidt ligesom at have et barn. Ikke på den måde at jeg skåner Tyfon for møder med de mænd jeg ikke skal se fast, mere på "..Jeg har en hund fra et tidligere forhold"-måden. Tænk hvis mit crush er allergisk? Eller bare HADER hunde fordi vedkommendes farmor engang havde en hysterisk puddel?
Den 28-årige er dog vild med hunde, og Tyfon er vild med de fleste mænd, og jeg er vidst lidt vild med den 28-årige..

Jeg kæmper en indre kamp. Er virkelig ikke sikker på om jeg er klar til kun at se én. Er ikke sikker på om jeg er klar til at binde mig til noget som helst. Når jeg tænker på det bliver jeg klaustrofobisk. Det er første gang i mit liv at jeg har haft den følelse, så det er nok bedst at jeg følger den. Men på den anden side vil jeg heller ikke være alene for evigt. Men hvis jeg møder den rigtige, og ikke er klar, så venter han forhåbentlig.

Grå hår og sommerfugle.

Hvorfor skræmmer grå hår og begyndende rynker mig ikke? Hvorfor bliver jeg ikke frastødt af lidt for høje tindinger? Har jeg virkelig allerede brudt mit gamle mønster?

Min krop har valgt at udleje 1. salen (også kaldet maven) til et par sommerfugle. Og selvom dem på 2. sal (bedre kendt som hovedet) prøver at ignorere det, ender det nok med at de må lære at holde af deres nye underboer.

Det er sjovt som sådan noget altid kommer ubelejligt. Det er når man nyder sit liv som single aller mest at det kommer snigende. Det er når man har planlagt med Anna at de næste 4 år skal bruges på at feste. Det er når man prøver at samle et harem, og for én gangs skyld ikke har nogle følelser indblandet. Det er når man føler at livet er på vej til kosmos igen. Det er dér det sker!
Har virkelig ikke brug for en forelskelse. Man bliver helt ude af stand til at fungere i hverdagen, og det passer forfærdeligt dårligt i forhold til min skole. Hvis tilflytterne på 1. sal alligevel får charmet sig ind på overboerne på 2. sal, så bliver jeg nødt til at ansætte en støttepædagog. En til at sørge for at jeg laver mine lektier, spiser sund mad og husker at gå tur med Tyfon tre gange om dagen.

Men jeg ved godt hvad jeg vil vælge. Grå hår og sommerfugle i maven er nemlig SÅ meget bedre end hipster-hår og sten i hjertet.

Mønsterbryder.

Har de sidste par uger tænkt en del over mit forhold til mænd. Tænkt over om det mønster, der efterhånden er ved at tegne sig, er hensigtsmæssigt. Har besluttet at ændre det. Der er virkelig ikke nogen grund til at gå efter de mænd der behandler mig værst, når jeg kan gå efter dem der behandler mig med respekt. 

Ovenstående er grunden til at jeg har udset mig en 28-årig meget sød mand. Det eneste der bekymrer mig, er om han er FOR sød. Han fulgte mig hjem i går nat, og gik med op. Vi talte i en time, og på intet tidspunkt prøvede han at komme tættere på mig. Han rørte mig slet ikke imens vi talte. Han sagde dog at jeg var sød og komplimenterede mig i det hele taget, men altså intet kys. Han gik og gav mig et kram, og i det jeg var ved at lukke døren, næsten råbte han: "Elva, må jeg få dit nummer?". Han fik det og tog hjem. Jeg har stadig ikke hørt fra ham. Måske er han ikke så sød som jeg frygtede. Måske kan han godt spille spillet.. Det håber jeg virkelig!

Sidder nu og ser genudsendelse af melodi grand prix´et. Det er vidst det eneste min hjerne kan kapere i øjeblikket. Glemmer altid hvor meget jeg udsætter min stakkels krop for når jeg tager ud to dage i træk. I dag vil jeg gå tidligt i seng, og håbe på at min krops restitutionsevne er i top.

Grænser og sms´er

Var på IR med Anna i går. Skrev både til Ozzy og E for at høre om de også var der. De svarede begge to nej, derfra udviklede sms-korrespondancerne sig dog vidt forskelligt.

01:20

Elva: "IR?"

Ozzy: "Nej - men hvor sover du?"
Elva: "Hjemme.. Hvorfor?"

01:50
Elva: "Har du brug for et sted at sove, eller bare en sove buddy?"

02:30

...

03:30

...

Fik aldrig noget svar. Endnu en gang afviste Ozzy mig altså, efter at have lagt op til noget.

Samtalen med E forløb således:

Elva: "IR?"

E: "Nej, tror ikke at jeg kan nå det."
Elva: "Hvor er du?"
E: "Sammen med F (en af pigerne fra hans harem) på bar"
Elva: "Du har i det mindste et villigt harem. Det er mere end hvad jeg har.."
E: "Bliver stadig overrasket over hvor stort det er."
Elva: "Du skal ikke tælle mig med!"
E: "Hvad hvis jeg gør?"
Elva: "Så skal du trække en fra. I hvert fald indtil jeg har fået en undskyldning."
E: " :-( "

Satte endelig en grænse. Tror ikke at han er vant til det, og tror faktisk at det gør mig lidt ekstra interessant. Alle de andre i hans harem er ganske villige. Lige meget hvor mange gange han har brændt dem af, skal der ikke mere end et opkald til at gøre dem interesserede igen. Det er sørgeligt hvad kvinder finder sig i. Ja det kan godt være at han er både høj og flot, men der må altså være grænser. Selv for en hipster som ham.

Grænser kan rykkes og udfordres, men er de først blevet trukket skal der en del til at fjerne dem igen.

Noget om at leve.

En tur på kirkegården giver mig altid noget at tænke over. Jeg kan til tider gå helt i stå, og føle at jeg er ubetydelig. Føle mig uværdig til at være til. Men når jeg går på kirkegården forstår jeg at mit liv er NU. At jeg skal leve det og at jeg bør gøre alt det jeg har lyst til. Skal altså både sende demoer til samtlige pladeselskaber, sende ansøgninger til diverse magasiner, begynde at købe dyrt og lækkert tøj, kysse med alle hipster-typerne, gå i tårn-høje hæle, rejse med Tyfon (min hund) og udvide mit harem.

Det gik op for mig i går, at jeg nu i to måneder har boet i E´s lejlighed. Jeg fik pludselig en følelse af klaustrofobi. Jeg savner mine ting, og min duft og det at have mit HELT eget. Savner at lave smykker og at læse i mine bøger. Jeg havde ikke regnet med at skulle blive boende særlig længe, men jeg er her altså stadig.

I og med at jeg har boet her i to måneder, er det altså også to måneder siden at jeg gik fra Uffie. Det er to måneder siden at jeg tog beslutningen om at nok var nok, om at jeg ikke længere skulle være frivilligt utilfreds, om at jeg fortjente at være lykkelig helt ud i håret. Det føles som meget mere, men måske er det bare fordi at tempoet er blevet sat betydeligt op. Har levet mere de sidste to måneder end jeg har gjort de sidste to år.

Det kan selvfølgelig være sørgeligt at tænke på hvor meget tid jeg har spildt, men på den anden side er jeg jo videre nu. Det er sørgeligt at jeg har lagt så meget energi i et forhold der var dødt, men nu bruger jeg min energi på det rigtige. Lige nu vil jeg bare gerne være lykkelig, så det er jeg!

Eminem

Havde en aftale med Uffie om at hente resten af mine ting i eftermiddags. Troppede pænt op, og ud af døren kom Eminem. Hvem fanden har farvet hendes hår en blanding af hvidt og tisgult? Jamen altså.. Er der virkelig ikke nogen der har fortalt hende at hun ligner en idiot? Prøvede at lade som ingenting, men alligevel slap der en kommentar ud. Da jeg var gået skrev hun at hun syntes at det var en unødvendig kommentar. Det var det nok også, men jeg kunne virkelig ikke lade være.

Har en idé om at E er blevet venner med 'den grimme stemme' igen. Det er altså ikke til at finde ud af!

Ozzy skrev i går og ville have mig med på skøjtebanen på Frederiksberg Runddel, sammen med en masse andre. Havde en aftale med Mara, og lige meget hvor gerne jeg ville se Ozzy havde jeg bare mere brug for at tale med hende. Hun var været min redning de sidste mange uger, og hver gang jeg går derfra har jeg en følelse af at alt er kommet lidt mere på plads. Ozzy prøvede dog at overtale mig, og det giver mig fornyet mistanke om at der er mere i det. Men jeg skal IKKE have en kæreste, og jeg skal IKKE være forelsket. Basta!

Livet vs. Elva

Burde skælde mit liv ud for at kaste sådan rundt med mig. Burde tage hårdt fat i armen på det og kigge det vredt i øjnene. Men hvad gør man når noget usynligt og uhåndgribelig skaber sig og det hverken har arme eller øjne? Følger med så godt man kan eller sætter hælene i?

E er tilbage. For fuld styrke! Han skylder stadig en undskyldning, men tror at han prøver at brygge noget sammen. Han sagde i hvert fald at den nok skulle komme. Har besluttet at han er en stakkel der ikke kan gøre for det. Han er sygelig forelsket i 'den grimme stemme', og 'den grimme stemme' er bare sindssyg. Hun har tjekket hans computer og har fundet beskeder fra en i hans harem. Er derefter gået grassat på staklen (der i forvejen bliver groft udnyttet af E), og har givet E hans livs største møgfald. Derfor kom han altså krybende herop i eftermiddags, og virkede ret skyldbetynget. Det er nok for mig hvis han lider en smule, men vil egentlig bare have at han er lykkelig. Og helst sammen med en anden..

Ozzy's og mit forhold er brudt helt og aldeles sammen. Mødte tilfældigt hinanden i dag, og jeg stak af. Da jeg senere stod udenfor sammen med Anna og T, valgte Ozzy at ringe til T i stedet for at komme over og tale med ham. Har tænkt på hvad der er gået galt. Jeg kan simpelthen ikke komme frem til noget som helst! Måske det er blevet så mærkeligt fordi vi ikke har talt om det overhovedet? Eller måske det er blevet så mærkeligt fordi en af os (læs:Ozzy) har noget i klemme? Prøver at fange ham i en brandert engang og tvinge ham til at tale om det. Indtil da er al kommunikation mellem os ikke-eksisterende.

Tror at livet har taget førergreb på mig. Har ikke andre muligheder end at følge med, selvom jeg nogle gange ville ønske at det var mig der kontrollerede livet og ikke omvendt. 

Brister og aflyste middagsaftaler.

Jeg har overvejet om det er muligt at blive helt og aldeles følelsesløs. I så fald er det, det jeg er! Jeg føler glæde når jeg er sammen med mennesker, men det er umuligt at finde den glæde frem når jeg er alene. Jeg føler alting når jeg er sammen med andre, men alene er jeg følelsesløs. Føler at jeg går glip af livet, glip af alle de skønne følelser det fører med sig. Måske det bare handler om tid..

E har hentet alle sine ting ude på trappen i morges, og jeg har stadig ikke talt med ham. Er blevet enig med Anna om at han har en brist. En KÆMPE brist. Der er da ved gud ikke nogle normale mennesker der opfører sig sådan!

Skulle have spist middag med Ozzy i dag men jeg aflyste. Vi skulle pludselig ud og spise med hans venner, og det var mere end hvad jeg kunne overskue i dag. Så der røg min rebound-date. Det er 2. eller 3. gang vi aflyser. Måske man bare skulle tage det som et tegn og droppe nogensinde at spise middag med ham.

Anna har sluttet alt med manden, Mira er mere vild med Napoleon end nogensinde, Petruska flytter snart ind i en lejlighed rundt om hjørnet og jeg står stadig i nul i livets-bank.

Da E blev usynlig

E kom aldrig tilbage. Jeg mener ALDRIG! Alle hans ting lå heroppe, selv hans telefon. Men har ikke set skyggen af ham siden. Stillede hans ting ud i opgangen, og de står der stadig. Han har dog taget sin telefon(?!). Har prøvet at skrive til ham, men han svarer ikke. Har også prøvet at ringe en enkelt gang, men han afviste opkaldet. Hvad fanden sker der? Har netop set at han har postet noget på facebook, så han er ikke død. Han sidder altså nede i 'den grimme stemmes' lejlighed og hygger sig. Men hvad med mig?

Er jeg helt skør når jeg forlanger en forklaring? Eller bare et livstegn? Han lovede at sove her, og alligevel.. Det er simpelthen for surrealistisk. Hvad havde han så tænkt sig nu? At lade som ingenting? Eller bare ignorere mig?  Måske jeg får en forklaring senere når han henter tingene. Medmindre han gør det i nat for at undgå mig.. pis.

Update:

E har nu også hentet sin jakke og sine sko ude på trappen. Stadig ikke noget reelt livstegn. Har skrevet til ham og spurgt om han var i live, men fik ikke noget svar. Ringede i eftermiddags men han afviste opkaldet. Vi har til gengæld spillet lidt wordfeud, hvilket i mit hoved er hans måde at fortælle at han er i live på.

På baggrund af dette er Mara og jeg kommet frem til "Wordfeud reglen". Hvis man har dummet sig og er i tvivl om hvor sur den forurettede er, så prøv at inviter til et spil wordfeud. Hvis den anden part accepterer og oven i købet gider at spille lidt, så er der håb. Jeg er dog stadig vred. Bare ikke nok til at råbe og skrige, mere  på "jeg-har-brug-for-at-du-forstår-hvad-du-har-gjort"-måden.

Fødselsdag

Der er ikke hver dag at man har fødselsdag. Det er heller ikke hver dag at alle ens venner kommer forbi og tegner tegninger. Og det er absolut ikke hver dag at jeg giver dem lov til at lave en guirlande af dem og hænge dem tværs gennem min stue. Men fordi det netop er min fødselsdag, så er det hvad der er sket!

Mira havde malet et billede til mig, Anna havde købt en blomst og de andre berigede bare mit liv med deres tilstedeværelse. E bliver og sover, og er pt. nede hos 'den grimme stemme'. Det er uvidst hvad de laver, men skændes gør de ikke! Han har efterhånden været dernede i en halv time.
Det er lidt ligesom om vi har mistet alt at tale om. Vi er mærkeligt stille og kan ikke helt finde ud af hvad vi skal gøre. Jeg er vidst mest stille fordi jeg er usikker på ham. Og han er sikkert stille for at pine mig..

Hvad fanden blev der er Ozzy? Han lovede at komme forbi efter arbejde, men han dukkede aldrig op. Kan ikke tillade mig at blive sur, mest fordi jeg gjorde præcis det samme til hans fødselsdag i sommers. Men nu står vi vidst lige.

Jeg er hermed et år ældre, og er nu også et år klogere. Forhåbentlig.

Mit Harem er gået i opløsning.

Mit harem efterlod mig i går. IGEN! Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Bliver nødt til at udvide det drastisk så jeg undgår sådanne situationer. Det fungerer ikke at blive efterladt når man prøver at fremstå som super-single med harem.

Fredags caféen udviklede sig som den plejer til en reel fest. Jeg blev som jeg plejer lidt fuldere og modigere end jeg burde. Facebook og fest er som regel en dårlig idé, og i går var ingen undtagelse. Fik den brillante idé at ansøge en fyr som ven (i et forsøg på at udvide mit harem), som brugte hele sidste år på at "stalke" mig på min skole. I stedet for bare at afvise eller godkende anmodningen skrev han "Hvem der? :)", og hvad fanden svarer mig til det? Fik endnu en, syntes jeg på daværende tidspunkt, fabelagtig idé og skrev "Du lovede mig en dans, men jeg fik den aldrig. Du burde kunne huske mig..". Jeg fortryder ALT i dag. Har prøvet at undgå at tabe ansigt og skrev derfor i morges (muligvis stadig lidt påvirket) "Haha. Det virkede som en virkelig god idé at ansøge dig i går i min 7-hestes brandert. Hvis du ikke ved hvem jeg er (eller bare ikke vil kendes ved det), så forstår jeg det godt :)". Lige nu virker det ikke som et særlig godt comeback. Lige nu virker det i det hele taget ret usandsynligt at han nogensinde svarer.

Prøver i skrivende stund at skabe mig et overblik over hvad jeg skal have købt ind til min kaffe-kage fødselsdag i morgen. Ringede til E og spurgte om jeg måtte låne hans rygsæk til at bære det hele i. Han virkede som om han stadig sov, og prøvede vidst at vække hende han sov sammen med imens jeg talte med ham. Meget lidt sjovt at få tværet ud i hovedet at hans harem rent faktisk altid er til hans rådighed, og at mit er næsten ikke-eksisterende.

E vs. Ozzy

Bryder mig ikke om at skjule følelser. I visse situationer kan det dog være nødvendigt! Som fx i går da E kom forbi med pandekager. Jeg er overbevist om at det var et forsøg på at redde resterne af vores forhold. Det virker bare så kunstigt at sidde og tale om skole og DR2 programmer. For hvor står vi?

Men bare rolig.. Jeg har selvfølgelig allerede en date på vej så jeg kan komme mig over mit rebound-crush. Ozzy skylder en middag og jeg får den engang i næste uge. Der er så forfærdeligt meget forskel på de to mænd. E skal man ikke forvente svarer.. nogensinde! Medmindre det er belejligt for ham. Ozzy er derimod typen der svarer med det samme, og med en overflod af smiley´er. E er typen man aldrig kommer rigtig tæt på, hvorimod Ozzy er typen der lukker en ind med det samme. E har jeg ikke nogen fremtid sammen med, men med Ozzy er der faktisk en mulighed.

Det er faktisk ganske komisk at jeg har set dem på samme tid, for de kan ikke udstå hinanden. Det er en kamp at holde dem adskilt for ikke at ødelægge stemningen. Det har jeg dog opgivet på søndag. Holder kaffe+kage drop-in i anledningen af min fødselsdag, og da det er MIN fødselsdag vil jeg også have MINE venner med. Om de kan li´ hinanden eller ej!

Nytårsfortsætter

E hentede sine ting for en halv time siden. Selv hans sko. Mit rebound-forhold er altså ovre. Og jeg giver 'den grimme stemme' skylden. Prøvede at være en 'iskold vulkan' og jeg tror at han fattede det.

Jeg synes egentlig at det er noget pjat at lave nytårsfærtsætter. Men alligevel er jeg faldet i fælden og har lavet en liste. Eftersom mit liv pt. har nået nulpunktet har jeg muligheden for at gøre lige hvad jeg vil med det.

Nytårsfortsætter for 2012:

- Ikke én mand, flere mænd.

- Ingen baby.

- Flere ridser i lakken (den er lånt, men den holder stadig).

- Få en fed frisure og rent faktisk vedligeholde den.

- Flere bøder for blufærdighedskrænkelse.

- Flere højhælede sko.

- Færre cigaretter.

- Bygge flere huler.

- Komme videre med min musik.

- Være lykkelig helt ud til fingerspidserne.

- Opgive ideen om at E er god nok på bunden.

'Den grimme stemme'

Mener han det? Virkelig? E har "forladt" mig til fordel for hans ex kæreste. Ved ikke hvordan hun ser ud, men hun har en voldsomt irriterende og grim stemme! 

Lige nu sidder E altså nede sammen med 'den grimme stemme' og hygger sig. Samlede pænt hans ting sammen i går, og skrev en besked på en post-it. Skrev at jeg ikke regnede med at jeg se ham lige så meget som før, nu hvor 'den grimme stemme' var kommet hjem, og at jeg havde samlet alle hans ting og sat dem ude i gangen. Han havde hverken flyttet sine ting eller svaret på min post-it da jeg kom hjem, selvom jeg kunne se at han havde været i lejligheden.

Overreagerer jeg?

..Måske er det okay? Altså vi er jo hverken kærester eller noget der bare minder om. Han kan i virkeligheden gøre som han har lyst til. Han har måske bare brug for noget plads? Har dog stadig mest af alt lyst til at gå nedenunder og lægge mig på 'den grimme stemmes' dørmåtte og råbe "Jeg har faktisk også følelser E" ind af brevsprækken. Men kan også se for mig at døren bliver åbnet mens jeg ligger der, og at 'den grimme stemme' og E står i døren og kigger på mig som om det er synd for mig. Det orker jeg virkelig ikke. Og slet ikke 1. januar!

Året i tal:

Skilsmisser: 1 (en grim en af slagsen)

Fiktive affærer: 18

Rigtige affærer: 2 ( måske 3, hvis hende den blege tæller med.)

Kilo gedeost konsumeret (rundet op til nærmeste hele tal): 23

Kilo tabt: 12 (min krop ligner ikke sig selv længere. Vælger at lade som ingenting og skjule det med masser             af tøj.)

Liter ren alkohol indtaget pr. uge: Min. 2 (den sidste måneds forbrug trækker gennemsnittet gevaldigt op.)

Antal cigaretter røget: 548.681 (endnu engang har forbruget den sidste måned en stor andel i det samlede resultat.)