søndag den 8. januar 2012

Fødselsdag

Der er ikke hver dag at man har fødselsdag. Det er heller ikke hver dag at alle ens venner kommer forbi og tegner tegninger. Og det er absolut ikke hver dag at jeg giver dem lov til at lave en guirlande af dem og hænge dem tværs gennem min stue. Men fordi det netop er min fødselsdag, så er det hvad der er sket!

Mira havde malet et billede til mig, Anna havde købt en blomst og de andre berigede bare mit liv med deres tilstedeværelse. E bliver og sover, og er pt. nede hos 'den grimme stemme'. Det er uvidst hvad de laver, men skændes gør de ikke! Han har efterhånden været dernede i en halv time.
Det er lidt ligesom om vi har mistet alt at tale om. Vi er mærkeligt stille og kan ikke helt finde ud af hvad vi skal gøre. Jeg er vidst mest stille fordi jeg er usikker på ham. Og han er sikkert stille for at pine mig..

Hvad fanden blev der er Ozzy? Han lovede at komme forbi efter arbejde, men han dukkede aldrig op. Kan ikke tillade mig at blive sur, mest fordi jeg gjorde præcis det samme til hans fødselsdag i sommers. Men nu står vi vidst lige.

Jeg er hermed et år ældre, og er nu også et år klogere. Forhåbentlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar