Har de sidste par uger tænkt en del over mit forhold til mænd. Tænkt over om det mønster, der efterhånden er ved at tegne sig, er hensigtsmæssigt. Har besluttet at ændre det. Der er virkelig ikke nogen grund til at gå efter de mænd der behandler mig værst, når jeg kan gå efter dem der behandler mig med respekt.
Ovenstående er grunden til at jeg har udset mig en 28-årig meget sød mand. Det eneste der bekymrer mig, er om han er FOR sød. Han fulgte mig hjem i går nat, og gik med op. Vi talte i en time, og på intet tidspunkt prøvede han at komme tættere på mig. Han rørte mig slet ikke imens vi talte. Han sagde dog at jeg var sød og komplimenterede mig i det hele taget, men altså intet kys. Han gik og gav mig et kram, og i det jeg var ved at lukke døren, næsten råbte han: "Elva, må jeg få dit nummer?". Han fik det og tog hjem. Jeg har stadig ikke hørt fra ham. Måske er han ikke så sød som jeg frygtede. Måske kan han godt spille spillet.. Det håber jeg virkelig!
Sidder nu og ser genudsendelse af melodi grand prix´et. Det er vidst det eneste min hjerne kan kapere i øjeblikket. Glemmer altid hvor meget jeg udsætter min stakkels krop for når jeg tager ud to dage i træk. I dag vil jeg gå tidligt i seng, og håbe på at min krops restitutionsevne er i top.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar