mandag den 9. januar 2012

Da E blev usynlig

E kom aldrig tilbage. Jeg mener ALDRIG! Alle hans ting lå heroppe, selv hans telefon. Men har ikke set skyggen af ham siden. Stillede hans ting ud i opgangen, og de står der stadig. Han har dog taget sin telefon(?!). Har prøvet at skrive til ham, men han svarer ikke. Har også prøvet at ringe en enkelt gang, men han afviste opkaldet. Hvad fanden sker der? Har netop set at han har postet noget på facebook, så han er ikke død. Han sidder altså nede i 'den grimme stemmes' lejlighed og hygger sig. Men hvad med mig?

Er jeg helt skør når jeg forlanger en forklaring? Eller bare et livstegn? Han lovede at sove her, og alligevel.. Det er simpelthen for surrealistisk. Hvad havde han så tænkt sig nu? At lade som ingenting? Eller bare ignorere mig?  Måske jeg får en forklaring senere når han henter tingene. Medmindre han gør det i nat for at undgå mig.. pis.

Update:

E har nu også hentet sin jakke og sine sko ude på trappen. Stadig ikke noget reelt livstegn. Har skrevet til ham og spurgt om han var i live, men fik ikke noget svar. Ringede i eftermiddags men han afviste opkaldet. Vi har til gengæld spillet lidt wordfeud, hvilket i mit hoved er hans måde at fortælle at han er i live på.

På baggrund af dette er Mara og jeg kommet frem til "Wordfeud reglen". Hvis man har dummet sig og er i tvivl om hvor sur den forurettede er, så prøv at inviter til et spil wordfeud. Hvis den anden part accepterer og oven i købet gider at spille lidt, så er der håb. Jeg er dog stadig vred. Bare ikke nok til at råbe og skrige, mere  på "jeg-har-brug-for-at-du-forstår-hvad-du-har-gjort"-måden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar