Men det er heller ikke let. Hver anden mand har en diagnose (dette bygger ikke på faktiske tal) og resten har "bare" problemer med at binde sig. Hvor fanden finder man en helt almindelig mand? En der hverken løber skrigende væk bare fordi man lægger en tandbørste hos dem, eller en der, på den skizofrene måde, bliver ved med at ændre personlighed. Jeg har for nyligt oplevet det sidste, og det kan jeg på ingen måder anbefale. Min mormor så engang en mand der flygtede da det hele kom for tæt på. Selv mændene over 60 er ikke blevet mindre komplicerede. Det ser altså sort ud for os 800.000 kvindelige singler. Mest fordi der kun er 700.000 enlige mænd. Det risikerer at blive lidt ligesom stole-leg. Man løber forvirret rundt og sætter sig pludselig på en stol, og når man endelig sidder ned så tør man ikke at rejse sig igen. For hvem har lyst til at stå uden nogen stol til sidst? Så hellere en taburet eller bare en ølkasse, for det er da trods alt værre at stå og kigge på alle dem der sidder ned og opdage at man har tabt.
Tror nu egentlig ikke at mændene har det meget lettere end os. Har mødt hundredevis af små neurotiske og hysteriske kvinder, og så er det da klart at mændene også føler at deres valgmuligheder er begrænsede. Ingen har lyst til at møde en kvinde der efter en uge flytter alle sine ting ind i ens lejlighed uden at spørge. Eller en der sidder oppe og venter, med slukket lys, når man kommer hjem efter en bytur med drengene. Der er også dem der kan gå og være fornærmede og afvisende i flere dage fordi deres kæreste har glemt at ønske tillykke på deres 21 måneders dag, eller fordi de ikke kunne få lov til at se genudsendelsen af afsnit 4952 af "De grumme mødre" der tilfældigvis blev sendt midt i EM finalen. Nej, jeg forstår godt mænd.
Tror nu egentlig ikke at mændene har det meget lettere end os. Har mødt hundredevis af små neurotiske og hysteriske kvinder, og så er det da klart at mændene også føler at deres valgmuligheder er begrænsede. Ingen har lyst til at møde en kvinde der efter en uge flytter alle sine ting ind i ens lejlighed uden at spørge. Eller en der sidder oppe og venter, med slukket lys, når man kommer hjem efter en bytur med drengene. Der er også dem der kan gå og være fornærmede og afvisende i flere dage fordi deres kæreste har glemt at ønske tillykke på deres 21 måneders dag, eller fordi de ikke kunne få lov til at se genudsendelsen af afsnit 4952 af "De grumme mødre" der tilfældigvis blev sendt midt i EM finalen. Nej, jeg forstår godt mænd.
Men hvordan fanden skal det hele så løse sig? Man kunne søge udover Danmarks grænser, men ikke for langt ud! For hvis man finder en mand fra et ikke-europæisk land har man jo heller ikke en chance. Nej, for så skal man til at flytte til Sverige eller til sin udkårnes hjemland, og det er altså heller ikke altid at foretrække hvis man nu engang er glad for at bo i Danmark. Man kunne også bare holde sig indenfor Europa, men med 700.000 enlige mænd at vælge imellem i Danmark burde der altså findes bare én der kan opfylde ens krav. Mine krav er egentlig ret enkle.
1) Han må ikke have arvelige sygdomme (Han skal faktisk helst ikke fejle noget som helst)
2) Han skal være højere end mig (..og gerne mere end 5 cm. Dvs. at alle mænd under 185 cm. er udelukkede)
3) Han må ikke være overvægtig (..og helst heller ikke undervægtig)
4) Han må IKKE have hår på ryggen (men det er et must at han har hår på brystet)
5) Han skal ikke være så meget i kontakt med sin feminine side at han græder over film (..men heller ikke så ufølsom at han ikke græder når han virkelig burde)
6) Han skal være pæn (hvilket, udover hans genetik, også indebærer at han aldrig, og jeg mener ALDRIG, må have hvide tennissokker på eller lyserøde skjorter)
6) Han skal være pæn (hvilket, udover hans genetik, også indebærer at han aldrig, og jeg mener ALDRIG, må have hvide tennissokker på eller lyserøde skjorter)
7) Han må ikke have en lavere uddannelse end mig. (Han skal altså enten have studeret eller være i gang med at studere på universitetet)
.. Okay, måske er mine krav ikke helt så enkle som jeg går og bilder mig selv, og andre, ind. Jeg er ligesom alle de andre 800.000 single kvinder overdrevent kræsen. Men hvor mange kvinder slås jeg egentlig med? Lad os sige at 2/5 dele er under 35, så er vi nede på 320.000. Nogle af dem er vel selvvalgte singler? lad os sige 2%, og måske er 10% af dem mindre attraktive end mig (de kunne fx være udstyret med vigende hårgrænse, kraftigt sort overskæg eller mangle alle deres tænder), Vi bliver dog nødt til at lægge 5% til fra den gruppe jeg frasorterede først, grundet alderen, da "Cougars" efterhånden er et velkendt fænomen, men på den anden side kan vi sortere ca. 30% fra af den oprindelige gruppe, det svarer til dem der er helt og aldeles hysteriske og derfor ikke er i stand til at indgå i et længerevarende forhold med en helt normal mand. I så fald er der altså 209.000 kvinder som jeg skal kæmpe med om de få mænd der opfylder mine krav. Det kunne være at man skulle begynde at brande sig? Eller få lavet bryster? En af mine veninder fortalte en historie forleden. En kvinde hvis kæreste havde slået op, og da de taler om hvad der var gået galt havde manden tre grunde:
.. Okay, måske er mine krav ikke helt så enkle som jeg går og bilder mig selv, og andre, ind. Jeg er ligesom alle de andre 800.000 single kvinder overdrevent kræsen. Men hvor mange kvinder slås jeg egentlig med? Lad os sige at 2/5 dele er under 35, så er vi nede på 320.000. Nogle af dem er vel selvvalgte singler? lad os sige 2%, og måske er 10% af dem mindre attraktive end mig (de kunne fx være udstyret med vigende hårgrænse, kraftigt sort overskæg eller mangle alle deres tænder), Vi bliver dog nødt til at lægge 5% til fra den gruppe jeg frasorterede først, grundet alderen, da "Cougars" efterhånden er et velkendt fænomen, men på den anden side kan vi sortere ca. 30% fra af den oprindelige gruppe, det svarer til dem der er helt og aldeles hysteriske og derfor ikke er i stand til at indgå i et længerevarende forhold med en helt normal mand. I så fald er der altså 209.000 kvinder som jeg skal kæmpe med om de få mænd der opfylder mine krav. Det kunne være at man skulle begynde at brande sig? Eller få lavet bryster? En af mine veninder fortalte en historie forleden. En kvinde hvis kæreste havde slået op, og da de taler om hvad der var gået galt havde manden tre grunde:
1: Langdistance forhold fungerede ikke for ham (godtaget)
2: Hun var for jaloux (også godtaget)
3: Hun burde få lavet bryster, og det skete ikke (???!!!!)
Siden hvornår er det blevet en legitim grund at forlade en kæreste p.g.a. manglende platikoperationer?
Siden hvornår er det blevet en legitim grund at forlade en kæreste p.g.a. manglende platikoperationer?
Måske er det alligevel i orden ikke at slås for meget med de 209.000 andre. Måske vi i stedet skulle hjælpe hinanden. Advare hinanden på et slags "single intranet" om de mænd man skal gå udenom, eller om dem som andre nu kan overtage? Vi burde stå sammen, der er trods alt en ret stor andel af os der kommer til at stå op for evigt fordi alle stolene er blevet taget. Og jeg vil altså langt hellere stå op, end at sidde på en mælkekasse resten af mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar