Har besluttet at det er på tide til en forårsrengøring. Både i mit liv og i min lejlighed. Har brug for orden omkring mig for at jeg kan få mit indre i balance. Det er dog noget af en opgave. Min lejlighed ligner på overfladen et hjem fra et boligmagasin, men så snart man kigger efter ser man virkeligheden. Al rodet er blevet proppet ind i skabe og ned i skuffer, og selv mine vægge skal vaskes ned.
E skal ikke have lov til at fylde så meget i hverken min lejlighed eller mit liv, så derfor flytter jeg alle hans ting ud i skabet på trappen. Lejligheden skal ikke konstant minde mig E, lejligheden skal minde mig om min ny fundne frihed. Apropos "ny fundne", hvor længe kan jeg så blive ved med at sige "Jeg er lige kommet ud af et langt forhold"? Er 4 måneder kort eller lang tid? Og hvis det er lang tid skal jeg så til at sige "Jeg er ikke klar til et forhold, selvom det er ved at være lang tid siden at jeg gik fra min kæreste."? Det lyder som en dårlig undskyldning..
Drak kaffe med min eks kæreste Uffie i søndags. Ikke som en date, men som et forsøg på at blive venner efter vores ret dramatiske brud i efteråret. Det gik overraskende godt, og jeg fik hverken kvalme eller sommerfugle i maven da jeg så hende. Hun har åbenbart fundet en anden, og først var jeg glad på hendes vegne. De er ikke kærester endnu, men godt på vej. Uffie er forelsket og den nye pige gengælder så vidt jeg kunne forstå hendes følelser. Da hun var gået blev jeg pludselig bitter. Hvorfor har hun fundet en anden når jeg ikke har? Hun skal oven i købet finde en blandt det begrænsede udvalg af lesbiske i København, jeg skal bare finde en mand. København er næsten et tag-selv-bord for en heteroseksuel kvinde, men alligevel har jeg ikke fundet en. Tænkte videre over det, og kom i tanke om hvor hårdt Uffie har haft det efter vores brud. Hvor tidligt det egentlig er at have fundet en ny, næsten fast, "kæreste". Hvor kedeligt det er, og hvor lidt det stemmer overens med måden jeg har lyst til at leve mit liv på. Besluttede mig dog for at finde hende den nye på Facebook, blot for at kunne sætte et ansigt på hende (læs: i håb om at hun ikke var pænere end mig). Fandt hende, lad os kalde hende Ida, og hvor blev jeg lettet. Ida er i grunden en ganske køn pige, men hvor ser hun dog kedelig ud. Hendes tøj reddede min dag, for hvor er det dog mainstream og jysk (og dermed ikke sagt et eneste ondt ord om jylland). Hun klæder sig ligesom 90% af de 13-25 årige i Danmark. Hun ligner alle andre, og jeg føler mig pludselig meget speciel. Ida er en rigtig blah-type, og det tror jeg matcher Uffie bedre end sådan en som mig. Så skal hun ikke føle at hun konstant løber efter et tog, men måske selv være det tog som blah-Ida løber efter. Jeg er lykkelig på deres vegne, og på mine egne. Jeg vil aldrig finde en blah-mand, det er ikke sådan jeg skal ende.
Selvom Uffie ikke var på listen over ting der skulle ryddes op i, så blev vores kaffe-aftale alligevel til en indre forårsrengøring for mit vedkommende. Er nu helt afklaret, og kan komme videre. E er også ude af billedet, og jeg er altså klar til noget nyt. Har besluttet at foråret er tidspunktet hvor man kan ændre sig uden at skulle forklare sig. Jeg vil derfor invitere pæne mænd på dates, også selvom jeg ikke kender dem og bare ser dem på gaden. Det gør man for lidt i Danmark, og det skal næsten indføres. Hvordan skal man ellers møde nye mennesker? I byen? Nej, jeg tror på at mænd finder initiativ og handlekraft sexet og derfor vil sige "ja" til mit tilbud. Kan evt. starte nede hos min lokale øko-pusher hvor der står en ret lækker mand bag disken. Jeg vil i hvert fald gå udenfor og nyde vejret og mit ny fundne mod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar