Vi gik ned af Nørrebrogade. Tre smukke lyshårede piger med læbestift, høje hæle og sorte kjoler. Vi værdigede nærmest ikke de forbipasserende et blik, vi havde nok i os selv. Vi snakkede sammen som om hele verden var vores, og som om vi var alt. I går var vi verdens navle. Men der er selvfølgelig altid en bagside. For hvorfor opførte vi os sådan? Hvorfor havde vi brug for at føle os overlegne? Svaret er ligetil. Vi har alle sammen problemer med mænd, hvilket igen smider os tilbage i serie-kategorien. Vi er en ægte "Sex and the city"-flok. Unge, smukke, overtræk på samtlige kontokort, ombejlede, håbløst forelskede og ude af stand til at leve medmindre vi dater mindst én mand. Det er vores forbandelse.
Jeg fik aldrig talt med E, men sidst han sagde at han kunne lide mig svarede jeg: "jeg kan også godt li´ dig.. måske lidt mere end hvad godt er". Han blev mærkeligt stille, men har kontaktet mig hver dag siden. Han blev altså ikke skræmt. Min veninde ringede i går, kun for at sige at hun lige havde set E og F gå på Østerbro på kærestemåden. Mit hjerte der ellers var begyndt at føles helt let blev pludselig ubeskrivelig tungt. Prøvede at overbevise mig selv om at F var 2. prioritet, da han jo havde ringet om formiddagen og spurgt om han skulle komme forbi og lave muslinger til mig. Jeg havde en anden aftale og blev derfor nødt til at afslå hans ellers udemærkede forslag, men han havde jo ringet til mig først..ik´?
Det er i virkeligeheden noget pjat. Han foretrækker ingen af os. Han taler ikke altid lige pænt om F, men han taler nok heller ikke altid pænt om mig. Han må nyde livet med to "kærester" der begge er blindt forelskede i ham. Men jeg er begyndt at få kvaler ved at lade som om mig og E kun er venner når F er i nærheden. Hun tror næsten at de er kærester og det er de, ud fra E´s opførsel, langt fra. Mænd kan være onde, det behøver vi piger ikke at hjælpe dem med. Så jeg har tænkt mig at fortælle ham at han enten skal fortælle F hvordan landet ligger, eller også skal vi ikke ses på den måde mere. Har ikke lyst til at knuse en anden piges hjerte hvis jeg kan undgå det, så hellere få knust mit eget og være et godt menneske.
Endnu engang er mit liv lige til en tv-serie. Et trekantsdrama der er uløseligt.
Jeg fik aldrig talt med E, men sidst han sagde at han kunne lide mig svarede jeg: "jeg kan også godt li´ dig.. måske lidt mere end hvad godt er". Han blev mærkeligt stille, men har kontaktet mig hver dag siden. Han blev altså ikke skræmt. Min veninde ringede i går, kun for at sige at hun lige havde set E og F gå på Østerbro på kærestemåden. Mit hjerte der ellers var begyndt at føles helt let blev pludselig ubeskrivelig tungt. Prøvede at overbevise mig selv om at F var 2. prioritet, da han jo havde ringet om formiddagen og spurgt om han skulle komme forbi og lave muslinger til mig. Jeg havde en anden aftale og blev derfor nødt til at afslå hans ellers udemærkede forslag, men han havde jo ringet til mig først..ik´?
Det er i virkeligeheden noget pjat. Han foretrækker ingen af os. Han taler ikke altid lige pænt om F, men han taler nok heller ikke altid pænt om mig. Han må nyde livet med to "kærester" der begge er blindt forelskede i ham. Men jeg er begyndt at få kvaler ved at lade som om mig og E kun er venner når F er i nærheden. Hun tror næsten at de er kærester og det er de, ud fra E´s opførsel, langt fra. Mænd kan være onde, det behøver vi piger ikke at hjælpe dem med. Så jeg har tænkt mig at fortælle ham at han enten skal fortælle F hvordan landet ligger, eller også skal vi ikke ses på den måde mere. Har ikke lyst til at knuse en anden piges hjerte hvis jeg kan undgå det, så hellere få knust mit eget og være et godt menneske.
Endnu engang er mit liv lige til en tv-serie. Et trekantsdrama der er uløseligt.
20 sæsoner med 30 episoder i hver, om hvordan jeg forgæves prøver at finde kærligheden. E min store kærlighed bliver ved med at poppe op, men det er for konfliktfyldt til at det nogensinde går. Derfor ser jeg andre, mere eller mindre, håbløse mænd som jeg egentlig ikke er særlig interesseret i. De lover mig guld og grønne skove men jeg bider aldrig på. I sidste sæson bliver jeg gravid med E, og vi beslutter os derfor for at blive gift. Alle tror at alt ender lykkeligt, men i kirken møder han ikke op. Kameraet zoomer ud og jeg, i brudekjole og 8-måneders gravid-mave, forsvinder lige så stille og roligt i flokken af de 250 mennesker vi har inviteret til vores bryllup. Solen skinner og vi ender scenen ved at kigge ind af et flyvindue hvor E sidder sammen med F og deres nyfødte datter på vej til Dubai for altid. Serien kunne passende hedde "Elva´s forbandelse" eller "Sex and the curse". Bliver forhåbentlig snart headhuntet til en kvalm komedieserie i stedet, orker ikke 20 sæsoners forbandelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar