Forårskuller

Min hund Tyfon har fået forårskuller. Han løber rundt som køer der bliver lukket ud efter vinteren. Jeg er vidst også ved at få forårskuller. Har sjældent været så glad som jeg er i øjeblikket. Og at min date i går gik over al forventning, har ikke ligefrem lagt en dæmper på euforien.

For ja, jeg var på date i går. Mødte den nye mand i sidste weekend hvor Frida gav ham mit telefon nummer. Han var modig, skrev til mig og inviterede mig på vin hos ham. Jeg mødte op kl. 20 med hjertet siddende i halsen og virkelig svedige håndflader. Kæmpede mig op på 5. sal og vidste ikke hvad jeg skulle forvente, overhovedet. Blev mødt af pæn, og utroligt afslappet, mand. Altså, ikke afslappet på den sjuskede måde men mere på "jeg har styr på situationen"-måden. Vi endte med at drikke vin og snakke i syv timer. Okay, måske kyssede vi også lidt. Han kyssede mig sågar på panden. Af en eller anden grund føler jeg mig altid helt overvældet over at blive kysset på panden. For mig er det den handling fra en mand der får mig til, at føle mig mest tryg og værdsat. Men, efter råd fra flere veninder, valgte jeg at tage hjem og ikke overnatte. Man skal ikke gi´ det hele op på én gang. Vi har snakket sammen i dag og aftalt at mødes på fredag. Føler mig heldig.

          Nogle mænd formår at opføre sig ordentligt, og det gør den nye mand. Ingen upassende berøringer og ingen hentydninger til sex, ikke på noget tidspunkt. Han er åbenbart typen der tror på 'den eneste ene' hvilket jeg finder en kende naivt, om end også virkelig sødt. Og selvom han finder idéen om kæledyr dum er det, umiddelbart, ikke noget problem at jeg har Tyfon. Men Tyfon er i virkeligheden heller ikke en ønske-hund. Det var jo slet ikke mig der ville have ham, men min eks kæreste Uffie. 

          Andre mænd er knap så eksemplariske. Jeg har altid troet på, at venskaber mellem mænd og kvinder sagtens kunne lade sig gøre. Jeg har derfor også en del gode mandlige venner.. eller jeg troede at vi var venner. Når jeg har været ude har mændende stået i kø. Fremmede mænd. Jeg har ikke selv "inviteret" dem. Jeg mener, hvis man blinker, smiler og opfører sig flirtende vil det af de fleste blive tolket som en invitation. Men det har jeg virkelig ikke gjort. Problemet er egentlig ikke de fremmede mænds interesse. Problemet er mine venners interesse. Stod derfor, igen, i en situation i fredags med en ven der kom lidt for tæt på. Jeg har normalt ingen problemer med at holde om mine venner eller kramme dem, men når de begynder at tage på mig trækker jeg grænsen. Blev derfor nødt til at bede en ven om at flytte sin hånd fra min bagdel i fredags. Og sammen med den ubehagelige situation forsvandt vores venskab. I hvert fald i min verden. Man kan ikke omgive sig med folk der udgiver sig for at være ens venner, men i virkeligheden er mere interesserede i at komme i bukserne på en. Jeg er derfor blevet to venner fattigere på en måned. 

Det er muligt at alle bliver ramt af forårskuller disse måneder, men der er alligevel grænser for hvad man kan tillade sig. Der er ingen grund til at sende sin fornuft i eksil, og det er den nye mands og min date et strålende eksempel på. Selvom kyssene sagtens kunne have udviklet sig på vores date, så gjorde de det ikke. Og selvom jeg sagtens kunne have overnattet hos ham, så valgte jeg at være fornuftig og tage hjem.