søndag den 7. april 2013

Øvelse gør mester

                 - ADVARSEL: INDEHOLDER EKSTREME MÆNGDER NEGATIVITET-

Brækker mig i galore-tykke stråler. Fy for helvede! Jeg er ikke typen der bærer nag, men til tider bliver det hele for meget. Så eksploderer det, og det gør det nu! Der er grænser for hvor længe jeg kan holde min kæft. Der er grænser for hvor meget pis jeg vil finde mig i. Og der er helt klart grænser for hvor meget kvalme jeg kan ha´. Det er på tide at jeg kommer af med min vrede, ellers risikerer det at ske ude i den virkelige verden, og det ville ikke blive pænt.

Hvem fanden har udråbt mig til at være den der skal bekæmpes i gruppesammenhænge? Jeg har aldrig, ALDRIG bedt om at bestemme noget som helst over andre. Jeg vil bare gerne have lov til at bestemme over mig selv. Så selvom folk siger "Gi´ *indsæt navn* en hånd", så gør jeg det kun hvis jeg synes vedkommende har fortjent det. Alligevel er det mig der står midt i magtkampene gang på gang. Og på mange måder kunne jeg bare melde mig ud, men mit problem er at jeg ikke er konfliktsky. Jeg tager konflikterne hvis jeg kan lugte uretfærdighed og magtliderlighed. Og magtliderlighed er der masser af derude. Og hvis man spiller op, så bør man også kunne håndtere et oprør. Det er bare de færreste der kan det. Gang på gang er det mig der tager kampen på andres vegne. Og forresten.. Hvis folk ikke automatisk giver dig "magten", så er det nok fordi du ikke har fortjent den og ikke kan håndtere den, så lad vær´ med at kræv den(!).
          Hævn er normalt ikke min ting, men min hævntørst er alligevel vokset eksponentielt den sidste måned. Den utro kæreste, tidligere kendt som Manden, er sluppet alt for let. Det er ikke ligefrem fordi han var over min standart og at jeg skulle være glad for, at han overhovedet havde vist mig opmærksomhed. Det var nærmere omvendt! Høj, rødhåret og virkelig dårlig til at læse kropssprog. Nåh ja, og så var han dårlig i sengen, men jeg er ikke typen der udleverer folk. Det er muligt at hans band er på vej op, men derfor behøver han vel ikke at anlægge sig rockstar-manerer på forhånd. Og hvad med kæresten? Triste-Trine, eller hvad hun hedder, der pludselig var ude af billedet og så pludselig var tilbage igen. Jeg håber fandeme ikke at hun ligger på den lade side heller. Faktisk håber jeg at hun snart har knaldet så mange andre, at det går op for hende hvor dårlig sex hun har med sin utro kæreste. Jeg håber at han falder på sin cykel, at hans lejlighed bliver ramt af skimmelsvamp og at alle hans store musikdrømme brister. Udover det er han en fucking løgner. Bildte mig ind at blade, magasiner og festivaler selv havde spottet bandet, men læser mig senere frem til at de selv har sendt tusindevis af ansøgninger og "be be"- breve ud. Fy for helvede! 
          Og ekskærester.. Hvorfor forsvinder de ikke bare? Ud af ens liv, uden mulighed for at dukke op igen. Men nej, Facebook er opfundet og er det bedste middel til selvpineri. Og hvorfor overhovedet bryde sit hoved med hvad en person fra ens fortid render rundt og laver? Bitterhed over ikke selv at være kommet videre, eller ren og skær masochisme? Lige meget grunden har jeg en smag i munden af afsky. Min ekskæreste er flyttet sammen med sin "nye" kæreste, som hun blev kærester med tre måneder efter at jeg var skredet, Altså kun to måneder efter at hun havde været så ødelagt at hun var blevet mandsopdækket i vores gamle lejlighed for ikke at gøre skade på sig selv. De er flyttet sammen i selv samme lejlighed som vi boede i, og nu har de anskaffet sig en hund. De har været kærester i et år! Helt ærligt.. Troede at man blev klogere, men det gør Uffie åbenbart ikke. Vi flyttede sammen efter fem måneder og fik Tyfon efter otte. Det var ikke ligefrem fordi det endte med at blive en kæmpe succes. Men nogen gentager åbenbart deres fejltagelser, uden tanke for fortiden. Hvor dum har man lov til at være?
          Og så er der mig selv der ændrer plan, holdning og smag som andre skifter undertøj. Bliver pludselig tiltrukket af bad guys, og hvor er det dumt når nu alle de gode mænd nærmest står i kø når jeg forlader min lejlighed. Men nej, jeg vil ha´ en mand der kan sætte mig på plads og en mand der kan beskytte mig. Ved dog ikke helt hvad han skal beskytte mig fra.. Lyder som en dum Amager-pige når jeg skal fortælle hvilken type mand jeg leder efter. Og nej, vi er ikke ude i steroide-pumpede Brian´er der bruger lidt for meget tid med Johnny, der vidst nok er rockerrelateret. Nej, jeg vil bare gerne have en god gammeldags hiphopper. En Pede B type der, på trods af hans tilsyneladende rolige ydre, kæmper med dæmoner på daglig basis. Måske mest af alt, så folks fokus fra min sindssyge forsvinder lidt. 

Bitterheden, magtesløsheden og hævntørsten er begyndt at sætte sig i min krop. Har ondt i maven, kvalme og en lyst til at flygte fra det hele. Men jo bedre man bliver til at leve livet, jo sjovere bliver det. Jeg vil gå ud og øve mig.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar