Har besluttet mig for at flytte. Kan ikke længere bo i E´s lejlighed. Mest fordi jeg ikke kan holde til hans spil der bliver ved, selvom jeg har sluttet det vi havde. Hvis det vi havde overhovedet kan regnes for noget..
Jeg har brug for at komme væk og ikke have et sikkerhedsnet af mænd der kan gribe mig når ensomheden truer. Jeg har brug for at være single med alt hvad det indebærer. Single søndage, at være det tredje hjul, lange telefonsamtaler med veninder der er i samme båd, følelsen af at kaste sig ned i en dyb afgrund og ikke være sikker på om nogen griber en. Ja, har brug for følelsen af at være fri og kun mig!
Jeg ringede til E i dag og fortalte ham at jeg leder efter noget andet. Han blev sur. Han sagde at jeg var tarvelig, men kunne ikke forklare hvorfor, ellers sagde han næsten ingenting. Svarede kun med en-stavelses ord, og virkede fjern. Jeg har gjort E sur! Hvilken fantastisk fornemmelse at være den der styrer slagets gang. Det er mig, mig der siger fra, og mig der har såret E. For første gang lød han ked af det. Men hvad havde han regnet med? Spurgte ham, og det eneste han svarede var: "Du kan bo der så længe du har lyst!", og jeg sagde: "Men hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at bo her mere?". Tror at det var netop den sætning der slog hårdest. Selvom følelsen af hævn er vidunderlig, så gnaver den dårlige samvittighed alligevel. Han hjalp mig jo faktisk da jeg lå ned, og ingen andre var interesserede i hvordan jeg havde det. Han hjalp mig virkelig! Men hans dårlige opførsel og vores "brud" for nylig gør, at det ikke længere er holdbart. Som Anna og Mira så rigtig sagde: "Det er netop den reaktion der gør at du ikke kan bo der længere. Der er jo stadig følelser indblandet, både fra hans og din side, og så er han ikke længere bare en udlejer.".
De har ret. Han er ikke bare min udlejer, han er en mand jeg har.. har haft et crush på. Han har været den eneste grund til at jeg ikke er gået til af selvmedlidenhed de sidste 4 mdr. Han har været grunden til at jeg spiste, gik i skole og tog ud og morede mig, selvom jeg ikke havde lyst. Men det er han ikke længere. Nu er han bare E. Og E skal ikke længere være en grund til noget som helst. Jeg skal være grunden til at jeg står op, grunden til at jeg har lyst til at være til, grunden til at jeg er lykkelig.
Så jeg flytter altså. Selvom jeg er glad for hvor jeg bor, skal jeg videre. Men kunne vel egentlig tolke det som om jeg flygter fra E, men det gør jeg ikke. Når man flygter er man nødsaget, jeg har truffet et valg. Jeg har valgt at flytte fra E. Jeg har brug for nye omgivelser og nye affærer.
Forresten.. Hvad bliver der af ham fra IR´s opkald? Han fik mit nummer i weekenden og han lovede at ringe. Han spurgte oven i købet selv efter mit nummer. Meget mærkelig mand!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar