Jeg flytter! Endelig er udsigten til et liv uden E tæt på. Petruska flytter ind i E´s lejligheden, og jeg kommer ud. Jeg flytter sammen med Anna, og på trods af lejligheden størrelse glæder jeg mig. Der er dog kun midlertidigt til vi finder noget større. Jeg har en tendens til at blive utryg når der sker store ændringer i min dagligdag, og sådan er det også denne gang. Alt er fint, og Tyfon må flytte med, men alligevel er jeg urolig. Det hjælper nok når vi sidder i den nye lejlighed. Når alle vores ting er kommet på plads og vi spiser vores første måltid ved Annas spisebord. Så er alt i orden.
Var til galla i fredags. E lagde op til alt muligt og tog på mig. Jeg afviste ham. Han fortalte at han ikke så særlig meget til F mere, og jeg troede ikke på det. Han sagde at der var rart at se mig, jeg ved at det er en del af hans spil. Jeg opførte mig ordentligt overfor ham selvom jeg afviste alle hans tilnærmelser. Ozzy var derimod helt sig selv igen. Han har de sidste mange måneder været helt og aldeles udenfor rækkevide, men i fredags var han tilbage. Han tilbød gratis øl og inviterede mig på middag hjemme hos ham. Venter nu bare på en egentlig invitation med en dertilhørende dato. Skrev dog til ham i går, lørdag, at jeg ville holde ham op på det selvom han var fuld da han sagde det. Han svarede at det var helt i orden. Min dating-karriere er måske ikke helt slut alligevel.
Min uge er helt proppet med aftaler og er allerede stresset. Skal have fundet ud af flytning i weekenden, læse op til det hænger mig langt ud af halsen, til koncert med Mira, se Annas teaterforestilling og spille et, stadig, ret ufærdigt nummer til en musikaften på torsdag. Håber at alt ordner sig, selvom det lige nu ser meget uoverskueligt ud. I morgen skal jeg underskrive lejekontrakt, beslutte hvilke møbler i den nye lejlighed der er værd af beholde og til fødselsdagsmiddag hos Mira. På lørdag, hvor Annas ting skal flyttes, skal vi fejre Miras fødselsdag hos den, nu, 29-årige. Skal nå en masse, hvornår skal jeg få tid til at nå mig selv?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar