Hormon-paraden

Det er muligt at jeg er hysterisk, men det er virkelig ikke med vilje. Min krop har valgt at holde hormon-parade, og det er umuligt at få dem til at stoppe. De har festet i min krop, non-stop, de sidste tre måneder. Det er ulideligt at jeg græder over avisartikler, dameblade og mangel på mælk, det er ulideligt at jeg bliver sur fordi E ikke svarer på mine beskeder indenfor 3 minutter, det er ulideligt at jeg gennemgår 5-minutters forelskelser HVER gang jeg ser en smuk mand, og det er i den grad ulideligt at jeg ikke selv kan styre det.

Jeg mistænker E for at have set min blog. Han har lånt min computer og kunne snildt have fundet frem til den. Jeg frygter det, for hvad har han i så fald læst? Det hele?

Hvis du læser med E, så stop venligst igen. Det her er MIN blog, og du skal ikke vide hvad jeg tænker eller føler. Ikke sådan her i hvert fald!
..hvis du alligevel læser med, er du så ikke sød at reagere på det jeg skriver. Det er ikke fair at du ved hvad jeg tænker når du ikke deler dine tanker med mig. Vi bliver sgu nødt til at have et ligeværdigt forhold, ellers kan du godt glemme det der med at vi skal giftes.

Har ikke taget mig sammen til at tage samtalen med E endnu. Det er uoverskueligt! For hvad skulle jeg sige? Det er muligt at jeg tror at jeg er forelsket, men er jeg i virkeligheden det? Ville jeg være lige så vild med ham hvis vores spil stoppede? Det meste af vores forhold bygger trods alt på det spil. Han prøver at gøre mig jaloux, jeg spiller uinteresseret og upåvirket. Jeg prøver at gøre ham jaloux, han opmuntrer mig til at udvide mit harem. Har drøftet det med et par veninder efterhånden, og de mener alle sammen at hans "Jeg har overvejet at blive kærester med F"-, og "Skal jeg score din veninde O?"-bemærkninger bliver sagt for at provokere. Han har enten brug for en reaktion, eller også tester han mig for at se hvor tolerant jeg i virkeligheden er. Jo flere bemærkninger, jo mindre reagerer jeg. Men hvad vil han også have mig til at sige? "Hvorfor vil du være kærester med F? Jeg står jo lige her og er smaskforelsket i dig. Bliv kærester med mig!"", eller "Nej selvfølgelig skal du ikke score O. Jeg vil ha´ dig for mig selv!". Er en kujon og har derfor besluttet at jeg sender en besked på fredag (hvor han rejser væk i en uge), og forklarer hvordan jeg har det med ham. Regner ikke med at få et svar før han kommer hjem igen, hvis jeg overhovedet får et svar, men så har han en hel uge til at tænke over det i.

Men hvad så? Hvad hvis han ikke svarer og jeg derfor alligevel ikke får det ud af verden som var intentionen? Kan jeg så leve med at lade som ingenting eller vil jeg afkræve ham en reaktion? Prøver at gøre op med mig selv om det er bedst at lette mit hjerte eller beskytte det. Om bestemmer mig rundt regnet en gang i timen, og ligger søvnløs og kører alle mulighederne igennem i mit hoved. Der er virkelig mange muligheder, derfor laver jeg en liste:



Mest sandsynlige scenarier:
- E får beskeden, læser den og sletter den. Jeg får aldrig et svar, og vi taler ALDRIG om det.

- E får beskeden, sletter den inden han har læst den og tænker aldrig mere over det.

- E får beskeden, læser den og gemmer den. Jeg får aldrig et svar og vi taler ALDRIG om det.

- E får beskeden, læser den og svarer at han ikke har det på samme måde. Og at han desuden synes at det er uholdbart at have en forelsket lejer, og derfor opsiger mig pr. dags dato.

- E får beskeden, læser den og svarer at han ikke har det sådan, men at han stadig gerne vil have mig i sit harem.

- E får beskeden, læser den, griner højt og viser den til ALLE han kender.

- E får beskeden, læser den og svarer at han har det på samme måde.

- E får beskeden, læser den og vender om for at fortælle mig at han er dybt forelsket i mig (dette er faktisk ret urealistisk!).

- E får beskeden, læser den og vender ALDRIG tilbage til Danmark i frygt for hans sindssyge, forelskede lejer.

- E får ikke beskeden fordi jeg får kolde fødder, han læser den derfor ikke og vi taler aldrig om det for han ville ikke engang vide at jeg havde tænkt på at sende den (medmindre han læser med herinde selvfølgelig..).

- E får ikke beskeden fordi der er fejl på signalet, og i stedet bliver beskeden sendt til Uffie der straks svarer at hun også er forelsket i mig.


.. Lige meget hvad giver jeg min hormon-plagede krop skylden for mine vanvittige tanker. Og hvis han nu reagerer og intet er gengældt, kan jeg jo altid stikke ham den forklaring. Alle ved at kvinder tæt på en hormon OD bliver sære.