..Men man kan ikke lyve for sig selv. For det er netop grundet nederlaget i onsdags at jeg stadig sidder i min lejlighed og er fuldstændig handlingslammet. Det er netop derfor at mit hjem ligner en krigszone, og jeg selv ligner en såret soldat. De røde pletter på mit tøj skyldes dog ikke projektiler der ubarmhjertigt har boret sig ind i min forsvarsløse krop, men derimod rødvin. Det vilde blik i mine øjne og pludselige bevægelser skyldes ikke erindringer om tortur eller andre modbydeligheder, med derimod fuldskab. Min udsultede krop og min huds grålige skær skyldes ikke at jeg har delt mine feltrationer med fattige børn eller har manglet rent drikkevand i flere dage, men derimod en stigende frygt for at forlade mit hjem og gå de 50 m. over til supermarkedet for at købe ind til aftensmad. Det er ynkeligt. Jeg er ynkelig.
Prøver at samle energi til at tage hjem til en veninde senere. Ville have sagt nej hvis det ikke havde været for hendes løfte om øl. Forstår nu pludselig alkoholikere. Men jeg ender ikke selv som en. Det lover jeg!
E ringede i morges. Havde ikke lyst til at tale med ham, selvom jeg har indset at jeg er forelsket. Måske netop derfor afviste jeg opkaldet. Det er aldrig rart at være forelsket i en, som højest sandsynligt bare "holder af en". Vil prøve at holde afstand i noget tid, og håbe på at følelserne også kommer lidt på afstand.
En af mine veninder har fortalt mig (om det er rigtigt vides ikke), at når kvinder har sex udløser det de samme stoffer i hjernen som gør os forelskede. Dette sker dog ikke for mænd, og hvor er det uretfærdigt. Så kan de rende rundt og "kneppe i flæng" helt uden at blive følelsesmæssigt berørt, mens vi kvinder forelsker os hovedkulds i dem. Vi har jo ikke en chance!
Lover mig selv at starte på en frisk på mandag. Men indtil da har jeg indført undtagelsestilstand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar