Kan det virkelig lade sig gøre at se flere på en gang, og ikke foretrække nogen af dem?
Drak kaffe med den 28-årige i går. Troede at alle følelser var blevet lagt på is efter min fredag med E. Men nej. Vi tog på café og gik tur om søerne, og talte om alt og intet. Han kyssede mig farvel nede foran og cyklede hjem. Det er sjovt fordi det er så ukompliceret. Det er dog også det diametralt modsatte af mit forhold til E.
E sidder pt. på gulvet i min stue efter en løbetur på max. 7 min. Han kom forbi for at hente sine løbesko, men gik aldrig igen. Havde ellers planlagt filmaften med mig selv. Han planlægger vidst at sove her, og er faktisk helt okay med det. Lader ham dog ikke gøre det. Tror at det er på tide at jeg spiller lidt uinteresseret. Med E er det en evig jagt. Jeg jagter, han lader sig jage, han jager og jeg lader mig jage.
Det er trygheden vs. lidenskaben. Men behøver de to overhovedet at kæmpe mod hinanden? Hvorfor ikke bare lade dem eksistere parallelt? Er det virkelig utænkeligt at to personer kan udgøre den perfekte kæreste? Jeg er i hvert fald lykkelig i mit "forhold" lige nu.
..Men kender jeg mit liv ret begynder det at te sig om en dag eller to.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar