Kærlighed to-go

Havde egentlig ikke de store forventninger til daten med den 28-årige i går. Kom lidt for sent og var helt forfrossen, Tyfon levede op til sit navn og løb rundt i hele lejligheden de to første time. Vi spiste og drak vin (måske også et glas eller to for meget), og pludselig var klokken 23.30. Han fulgte mig hjem langs med søerne, og da vi endelig nåede frem var der gået en time. Stod og kyssede nede foran hoveddøren, og jeg endte med at invitere ham med op.
...

Han gik for to timer siden og jeg er stadig ude af stand til at foretage mig noget som helst fornuftigt. Hver gang jeg går forbi spejlet ude i gangen, ser mit spejlbillede tilbage på mig med et stort, skævt smil. Er i en tilstand af eufori, og jeg tror ikke at jeg kommer tilbage til den virkelig verden lige foreløbig. Håber i hvert fald på at jeg kan holde den lidt på afstand, har ikke lyst til at give slip på smilet eller den indre ro endnu.

Har virkelig ikke tid til at være sådan her, men må vidst bare følge med. 

"Undskyld kan jeg få den der forelskelse to-go?"